Vil du have flere besøgende på din hjemmeside – uden at betale for hvert eneste klik?
Så skal du arbejde med din SEO.
Hvis du har en hjemmeside, en webshop eller bare gerne vil have folk til at finde det, du tilbyder online, så er SEO noget, du ikke kommer uden om. Søgemaskineoptimering er nemlig den langsigtede vej til synlighed på Google – og det bedste af det hele? Det kan give dig masser af trafik, helt uden at det koster annoncekroner.
SEO står for Search Engine Optimization – på dansk: søgemaskineoptimering. Det handler kort sagt om at gøre din hjemmeside så synlig som muligt, så den dukker op, når folk søger på Google efter det, du tilbyder. Jo højere du ligger i søgeresultaterne, jo flere klik – og potentielt kunder – får du.
Hvad kan SEO gøre for dig?
SEO er ikke en magisk trylleformular, men det er tæt på. Det handler om at forstå, hvordan Google “læser” din hjemmeside – og hvordan du gør det nemt for søgemaskinen (og dine kunder) at forstå, hvad du laver, og hvorfor det er relevant.
Modsat betalte annoncer, er SEO i princippet gratis. Du betaler ikke for klik – men det kræver tid, tålmodighed og struktur. Til gengæld kan resultaterne være langtidsholdbare og ekstremt værdifulde.
3 Vigtige elementer af SEO – Som du skal fokusere på
Når vi snakker SEO er der 3 elementer som du kan fokusere på, og det er også derfor SEO kan være så. uoverskueligt at tage fat på – fordi der er så mange forskellige elementer indenfor SEO.
SEO bliver typisk inddelt i disse 3 områder:
- Teknik
- Indhold
- Links

Lad os dykke mere ned i hvad hvert element går ud på.
1. Teknisk SEO
Teknisk SEO er fundamentet for din hjemmeside. Det tekniske setup er afgørende, da det danner hele grundlaget for, at din hjemmeside bliver synlig på Google. Det er også det element som man typisk først tager fat på at få fikset, hvis der er nogle alvorlige fejl i teknikken. Fordi kan Google fx slet ikke læse din hjemmeside, altså indeksere den slet ikke – kan resten stort set være lige meget.
De vigtigste tekniske aspekter af SEO, som du bør fokusere på, inkluderer hjemmesidens opbygning, indholdsstrukturen og brugeroplevelsen. Et meningsfuldt design, velstrukturerede data og en hurtig sideindlæsning på både desktop og mobil er nøgleelementer. Du bør stræbe efter en Health Score, der ligger så tæt på 100% som muligt, for at sikre, at dine besøgende får den bedst mulige oplevelse. Både PageSpeed og Health Score er vigtige strategiværktøjer, du kan benytte dig af.
Hvorfor er strukturen vigtig for SEO?
Strukturen på din hjemmeside er afgørende for, at Google kan finde og rangere dit indhold. Hvis du har vigtige sider, som er flere klik væk fra forsiden, vil Google sandsynligvis ikke vurdere dem som vigtige. Gør derfor dine vigtige sider nemmere at tilgå ved at optimere dem med søgemaskineoptimering.
Hastighed er det NOK vigtigste i teknisk SEO
Det handler ikke kun om struktur og strukturerede data, men også om at sikre hurtig indlæsningstid på din hjemmeside, hvilket er afgørende for både søgemaskiner og besøgende. Ingen har tålmodighed til langsomme sider, så det er vigtigt at holde øje med din loadtid – det hjælper både brugere og mindsker dataforbruget.
Du kan bruge det værktøj der hedder: Google Page Speed som værktøj, hvor du kan teste hvor hurtig din hjemmeside loader. Målet er selvfølgelig at komme så tæt på 100 som overhovedet muligt, men det er ikke altid muligt – og det kræver oftes et samarbejde med en programmør der kan lave om i koden. Kan du komme op og score mindst 90, er du rigtig godt på vej.
At øge hastigheden kræver oftes hjælp fra en programmør, men der er nogle ting som du kan fikse selv:
- Komprimering af Billeder: Store billedfiler kan forsinke indlæsningstiden. Brug værktøjer til at komprimere billeder, før de uploades. Hvis du bruger WordPress, kan du finde plugins, der automatisk komprimerer billederne. Alternativt kan du bruge online værktøjer som TinyPNG eller Squoosh.app til gratis komprimering.
- Tjek Serverens Ydeevne: Hvis du bruger en billig hosting-løsning, kan det påvirke din hjemmesides hastighed. Overvej at opgradere til en bedre hostingudbyder, hvis din nuværende løsning ikke leverer tilstrækkelig hastighed.
- Brug af Cache: Implementer caching på din hjemmeside for at reducere serverbelastningen og forbedre indlæsningstiderne. Der findes forskellige plugins og værktøjer, der kan hjælpe med dette, afhængigt af dit CMS.
- Minimering af CSS og JavaScript: Reducer størrelsen af dine CSS- og JavaScript-filer ved at fjerne unødvendige mellemrum og kommentarer. Dette kan forbedre indlæsningstiden betydeligt.
- Brug af Content Delivery Network (CDN): Et CDN kan distribuere dit indhold på tværs af flere servere globalt, hvilket reducerer belastningen på din primære server og forbedrer indlæsningstiden for brugere over hele verden.
#2 Indholds-SEO
At lavet godt indhold er et centralt element i en SEO strategi. Men hvad er SEO, når det kommer til at skabe indhold, og hvordan kan dine tekster bidrage til effektiv søgemaskineoptimering på Google? Lad os dykke ned i nogle tips og guider til, hvordan du kan producere godt indhold og dermed skabe effektive artikler.
Vigtigheden af Kvalitetsindhold
Når du skriver SEO-tekster og artikler, er det essentielt at fokusere på at skabe godt og relevant indhold. Dit indhold formidler information om dine produkter eller services, og det kan også omfatte blogs og how-to artikler. For eksempel kan du beskrive dine produkter gennem produktbeskrivelser, billeder, videoer og artikler. Selvom det måske lyder simpelt, er det en kompleks opgave.
Men kort sagt skal du lave BEDRE INDHOLD END DINE KONKURRENTER !
Når jeg leger SEO konsulent for mig selv, plejer jeg at starte med at Google det ord jeg gerne vil rangere på. Dvs. jeg har lavet en søgeordsanalyse og fundet ud af hvad brugeren søger på.
Derefter ser jeg måske på de 3 første resultater i Googles resultater og analyserer på hvordan jeg kan lave en artikel eller side der er bedre end disse. Det er også det man kalder Onpage SEO
Ting jeg overvejer når jeg skal producere nye sider:
- Kan jeg skrive en bedre tekst?
- Kan jeg lave en længere tekst?
- Kan jeg få flere billeder og grafikker ind?
- Kan jeg måske tilføje en video der understøtter min pointe?
- Kan jeg lave flere artikler og sider om dette emne?
Så skal dine tekster selvfølgelig konstrueres ud fra de søgeord, dine nuværende eller potentielle kunder bruger, når de søger – altså deres søgeintention. Hvis du rammer plet med dette, vil din SEO forbedres betydeligt.
Derfor kan det være svært at skabe Godt SEO-Indhold
At skabe godt og relevant indhold er ofte sværere, end det lyder, især når man også skal tage højde for det tekniske aspekt af SEO. Du skal sørge for at inkludere de rette søgeord det optimale antal gange og tilføje interne links for at undgå at folk hurtigt forlader dit site. Det kan desuden være frustrerende at investere tid i at producere en masse indhold, hvis det ikke giver resultater – og det ved man aldrig når man arbejder med SEO, for der er ingen garantier.
Men start med at finde ud af hvordan din målgruppe søger, så kan du udarbejde en strategi og content-plan, der matcher deres søgeadfærd på Google. Dette bringer dig et skridt nærmere en effektiv SEO-strategi.
3. Links & SEO
Hvad er Links?
Altså, at andre hjemmesider linker til DIN HJEMMESIDE, er en SEO-strategi som oftes bliver overset. Ofte også det som implementeres til sidst, NÅR du har fået styr på de andre dele. Men det betyder bare en del i praksis.
Og jeg har set det MASSER af gange!
Hvis man først får styr på teknikken og strukturen, og ens sider bliver struktureret på den rigtige måde, og man får lavet noget godt indhold, kan man gå fra slet ikke at findes i Googles resultater til måske at ligge i bunden af side 1 – sådan på 8., 9. eller 10. pladsen.
Men er det nok?
Vi vil jo alle sammen gerne i Top 3 – og allerhelst plads 1, ikk?
og det der oftes skiller en plads numer 7,8,9 med top 3 er bare at andre linker til DIG ….
Så hvis du også syntes du har gjort alt det SEO-rigtige, så er det måske også links du skal ud og skaffe dig ….
Så afsted …
Find nogle links …
Det kan være netværk du er en del af
Folk du samarbejder med
Ting du sponsorer
En artikel i lokalavisen
Eller
Så kan man altid købe sig til det ….
Kort sagt;
Ud og find nogle links
Opsummering:
SEO er ikke raketvidenskab – men det virker!
SEO er ikke kun for nørder og marketingfolk med tykke briller og lange Excel-ark. Det er for dig, der gerne vil findes online – uden at brænde hele budgettet af på annoncer. Når du arbejder med SEO, bygger du langsigtet synlighed og troværdighed op, så dine kunder finder dig når de har brug for dig – og ikke bare når du råber højest.
Du har nu fået indblik i de tre grundsøjler i SEO:
Teknik, som sikrer at din side overhovedet kan findes og indlæses hurtigt
Indhold, der engagerer dine brugere og matcher deres søgeintention
Links, som bygger autoritet og skubber dig op i resultaterne
SEO tager tid – men det betaler sig. Det handler ikke om at snyde Google, men om at forstå, hvordan du bedst hjælper dine besøgende – og i processen belønnes du med synlighed.
FAQ – ofte stillede spørgsmål om SEO
Hvad betyder SEO?
SEO står for Search Engine Optimization, altså søgemaskineoptimering. Det betyder at optimere din hjemmeside, så den bliver fundet i Google.
Hvor lang tid tager det at se resultater fra SEO?
Typisk mellem 3–6 måneder – afhængigt af konkurrence, din indsats og din branche. SEO er en langsigtet strategi.
Er SEO gratis?
Du betaler ikke Google for placeringer, som du gør med annoncer. Men SEO kræver tid, viden – og ofte hjælp fra specialister.
Hvad er forskellen på SEO og Google Ads?
SEO giver dig gratis (organisk) trafik over tid. Google Ads er betalt trafik, hvor du betaler pr. klik og får synlighed med det samme.
Kan jeg lave SEO selv?
Ja – til en vis grad. Men det tekniske, analysearbejdet og linkstrategien kræver ofte hjælp fra en professionel, hvis du vil rykke hurtigt og rigtigt. Du kan selvfølgelig også lære det mest selv ved fx at tage et SEO kursus.
Vil du have hjælp til SEO – så du slipper for gætteriet og får en plan, der virker?
Så tag fat i en erfaren SEO konsulent og få din hjemmeside til at kravle op ad Google-stigen – én placering ad gangen.